Malerkursus på Royal Copenhagen


Jeg var på de mest fantastiske malerkurser i Maj og september på Royal Copenhagen på Amager Torv, K. 

Vi skulle male middags tallerkener eller krus med Mega Mussel Blå. Det var selvfølgelige ikke helt let. Der er jo en grund til at de der maler disse skønne ting til daglig har stået i lærer for at opøve færdighederne der skal til for at lave dem alle bare så smukke.

Men vi gik til den med krum hals og øvede os med de lidt anderledes pensler og med at blande de blå farve i de forskellige nuancer der skal bruges til netop disse tallerkener og krus.

Det lykkes med en enkelt fejl - der heldigvis kunne radderes væk efterfølgende - at få malet min tallerken i en nogenlunde kvalitet. Jeg er i hvert fald tilfreds så nu venter resultat jo når den er glaseret og brændt. Meget spændende. Den ses i hvert fald ikke lige på noget andet bord end mit. Ha ha 

NU har jeg hentet tallerkenerne og de er blevet helt fine - i hvert fald så jeg vil bruge dem - jeg havde tænkt mig at de skulle være smukke på mit kage stativ.  
Og det blev de.

Får du muligheden for at deltage på et lignende kursus så snup chancen det er sjovt.